BIBLOLEG: Cirkeline på eventyr (Lynge Bibliotek d. 6. feb. 2016)

Kom og vær med, når Cirkeline og musene skal på eventyr i legetøjsbutikken. Hils på trolden i æsken, vær med til at lave popcorn i en kæmpegryde og gør dig klar til en ordentlig svingtur når Cirkeline og musene sætter gang i den store karrusel. For børn i alderen 1 1/2-3 år med voksne.

Dato: Lørdag d. 6. februar 2016

Tid: Kl. 10:00

Pris: 40 kr.

BIBLOLEG kombinerer børneklassikere med fælles idrætslege. I en aktiv, legende og dialogisk fortælling stimulerer vi krop, hjerner og hjerter hos børn og voksne. Når legen vækker børnenes nysgerrighed efter mere, kan man jo låne bøgerne med hjem fra biblioteket bagefter.

Køb billet her

 

BIBLOLEG: Mowglis Jungleeventyr på Glostrup Bibliotek (23. feb. 2016)

Kom til Mowglis Jungleeventyr med Legefabrikken Tirsdag d. 23. feb.

Kl. 10-10.45: For børn 1½-3 år med voksne

Kl. 11-11.45: For børn 4-6 år med voksne

Pris: 20 kr.

Mowgli keder sig i ulvenes bo og beslutter sig for at gå på opdagelse i junglen. I jagten på eventyr møder han mange spændende dyr. Bibloleg kombinerer børneklassikere med fælles idrætslege. I en aktiv, legende og dialogisk fortælling stimulerer vi krop, hjerner og hjerter hos børn og voksne.

Læs mere og køb billet her

Legefabrikken klar til 2016!

Vi ser frem til et spændende forår i 2016 med masser af kurser og undervisning i dagpleje, vuggestuer, børnehaver, SFO’er og skoler. Forårskalenderen er allerede godt fyldt op, men hvis du har brug for inspiration og rådgivning i krop, leg og læring, så skal vi nok finde plads.

Godt nytår!

Forældrebarnhold i Nordvest 2016

Børneyindo: Krop, leg og nærvær for børn og deres voksne

I løbet af foråret 2016 starter vi nye forældre-barn hold op i dansesalen på HF Efterslægten ved Utterslev torv. Yindo handler om at følge kroppens naturlige pulsering mellem aktivitet og hvile.

I børneyindo kombinerer vi dynamiske yogabevægelser med leg, dans og kontakt. Rammen om aktiviteterne er et dyre-fantasiunivers, som børnene kan leve sig ind i og selv være med til at påvirke gennem legen.

Udover glæden ved at lege med jeres børn, får I som forældre indsigt i kroppens vigtige rolle for barnets udvikling, og I får inspiration til, hvordan I kan bruge bevægelseslege, afspænding og massage til at støtte jeres børn i deres udvikling – både fysisk, psykisk, kognitivt og socialt.

Yindo er også for voksne, og i træningen vil der også indgå øvelser, der retter sig mod forældrene.

Mikro-yindo
Målgruppe: Børn 2-3 år sammen med voksen
Tidspunkt og pris følger:

Mini-yindo
Målgruppe: Børn 4-6 år sammen med voksen
Tidspunkt og pris følger:

Undervisere
Balder Brøndsted, Cand.scient.idræt og bevægelseskonsulent
Dorte Virén Riise, Afspændingspædagog og motorikvejleder

Tilmelding
Send mail til info@legefabrikken.com med jeres navne (forælder og børn), samt børnenes alder.

Mere information
Se vores side om BørneYindo, eller kontakt Balder på tlf: 30290124.

Børn i lejet

Gratis legeområde for alle! Ingen tilmelding. Bare mød op!

  • Fredag d. 18.juli og lørdag d. 19.juli kl.12-18.

Find os i klitterne bag festivalpladsen!

Kom og nyd to skønne dage ved stranden, når Legefabrikken for femte år i træk åbner op for sin jungle af leg, bevægelse og vilde dyr. Lad ungerne køre ræs på scooterbanen, kokkerere i abemors køkken og udfordre motorikken på junglestien. De store kan dyste med hinanden i speedtennis, stigegolf og tovtrækning eller teste balance på slackline.

Begge dage byder på fede legekoncerter og organiserede fælleslege for store og små. Alle er velkomne – med eller uden festivalarmbånd.

På Legefabrikken

Fredag:

  • Kl. 13.30:Tarzan og krybskytterne (5-8 år)
  • Kl. 15.00: Cirkelineleg (2-4 år)
  • Kl. 16.30: Morten den magiske kat (fra 3 år) Koncert v/ Anders Meilvang

Lørdag:

  • Kl. 13.30: Kaptjanens skib (5-8 år)
  • Kl. 15.00: Jungleleg (2-4 år)
  • Kl. 16.30: Fido på stranden (fra 3 år) Koncert v/ Anders Meilvang og Legefabrikken

På stranden (fra 9 år og opefter)

Fredag:

  • Kl. 15.30: Høvdingebold

Lørdag:

  • Kl. 15.30: Stigegolf