Vi leger med alle

Legefabrikkens målgrupper

Man bliver aldrig for gammel til at lege, og i Legefabrikken synes vi, at alle fortjener at opleve legens magi og nyde godt af legens frugter: Fællesskab, bevægelsesglæde, kreativitet, livsmod… Med over 20 års legeekspertise og faglige rødder i pædagogik, idræt og bevægelse tilbyder vi workshops, aktionsforløb, events og rådgivning i leg og bevægelse for mennesker i alle aldre.

Dagtilbud

Små børn lever og lærer gennem kroppen, og de trives bedst i læringsmiljøer, der understøtter deres naturlige glæde og behov for leg, bevægelse og sanseoplevelser. Se hvordan Legefabrikken kan hjælpe jer med at styrke pædagogikken gennem øget fokus på krop, leg og bevægelse.

Skole/SFO

Der er mange gode grunde til at sætte fokus på leg og bevægelse i skole- og fritidstilbud: inklusion, fællesskab, læringsparathed, bevægelsesglæde… Se hvordan Legefabrikken kan hjælpe jer med at skabe en levende og aktiv legekultur i skolegården, gymnastiksalen, klasseværelset eller fritidstilbuddet.

Børnefamilier

Er du en af de mange forældre, som gerne vil lege mere med deres børn, men savner inspiration eller tid til passe det ind i en travl hverdag? Se eksempler på Legefabrikkens events, hvor vi skaber små legeoaser, så børnefamilier kan få tid og plads til at lege sammen.

Voksne

Hvornår har du sidst leget med dine venner eller dine kollegaer? Se hvordan Legefabrikken kan hjælpe jer med at sparke legen igang til jeres næste arrangement eller fest.

Foreninger

Fællesskab, kreativitet og bevægelsesglæde er alfa og omega for en hvilken som helst idrætsgren eller fritidsaktivitet. Se hvordan vi kan hjælpe jer med at sætte legen i spil i jeres forening.